At leve med angst

Jeg har lidt af angst siden jeg var lille. Igennem årene har den vist sig på forskellige måder, og der har både været gode perioder og virkelig dårlige perioder.
Men den ligger altid og ulmer. Hver dag. Noglegange blot som en tanke der kommer strejfende og som jeg hurtigt kan skubbe væk med et pyt, men den er der.

Jeg har levet med en form for angst siden folkeskolealderen. Min folkeskoletid var ikke altid en dans på roser – børn kan være så fandens modbydelige overfor hinanden og jeg håber aldrig, at mine børn hverken skal opleve mobning på sig selv eller være dem der mobber. Mobning for mig udgjorde starten på et lavt selvværd og følelsen af ikke at “være god nok”.

Jeg har altid været “bange”. Jeg husker, da jeg var lille, at jeg i mange år var bange for at være alene hjemme. Faktisk også at sove alene, og måtte kravle ind til mine forældre i mange år. Jeg var, dybt alvorligt, bange for at mine forældre eller storesøster skulle dø og aldrig komme hjem igen. Hørte jeg lyde, lavede mine katastofe-tanker sneboldeffekt.

At blive mor har både gjort godt og skidt for min angst. Jeg får ofte tanker om, at der sker mine børn noget, men tilgengæld har det også gjort at jeg bedre kan hanke op i mig selv og bare nyde i stedet for hele konfuckingstant bekymre mig om alting.

Da jeg så blev skilt fra drengenes far kom min angst virkelig frem, og jeg skulle lære at deale med et nyt begreb – skyld. Holy freakin’ crap hvor var det hårdt at skulle leve med skyldfølelsen af at trække det trygge tæppe væk under mine børn (og mig selv!) og blive skilt fra deres far, hvordan skulle vi få delebørn og fuldtidsjob til at gå op osv osv. Det er noget jeg stadig bakser med, men 2 x sygemeldinger, utallige psykolog og psykiater-samtaler, samt at møde manden i mit liv har hjulpet gevaldigt på sagerne. Jeg kan stadig få skyld-bekymrings-angst over hvordan det bliver når lillesøster bliver født, men jeg er opmærksom på det og har en kæmpe støtte i A og mine veninder, så jeg véd at det nok skal gå, selvom det bliver p**** hårdt.

Jeg er kommet til et sted i mit liv, hvor jeg ved at det er ok at leve med angst, vi er faktisk mange der på en eller anden måder lever med det i vores hverdag og det er ikke noget der gør mig hverken forkert eller mærkelig.

Jeg har to sætninger som nærmest er blevet mit mantra, når jeg skal deale med bekymringer eller begyndende angst anfald. Den ene er:
“Det er fint du er der, tanke, men jeg har ikke lyst til at deale med dig lige nu.”

Den anden er noget en af mine bedste veninder sagde til mig, da jeg skulle lære at være alene-delemor og havde angstanfald næsten dagligt:
“Træk vejret”. Det er også derfor, at jeg har fået denne tatovering på mit ben, ca et år efter mine angstanfald var værst:

 

Der står aspirer. expirer. som betyder “breathe in, breathe out” på fransk og minder mig om min sværeste tid, men også at jeg er kommet over den i god behold. 

Og nu trækker jeg lige vejret og trykker udgiv på det mest angstprovokende indlæg jeg har skrevet. 

Klem, Sofie

Voksentid

I går var en ret god dag. Efter N var afleveret til fødselsdag, kørte E og jeg i rosengårdacentret og fandt fastelavnskostumer til dem begge – og jeg har nu to ninjaer løbende rundt i huset. 

På vej hjem hentede vi mad til den hårdt arbejdende A, som er igang med at rive den del af vores hus ned, som engang var hønsegård og som vi har brugt som skur. Om forhåbentligt ikke alt for længe bliver det forvandlet til en tilbygning på huset med et kontor/tattoo studie og lillesøsters værelse. 

Efter vi alle havde hentet N og begge drenge var afleveret på sukkerkogeriet i Odense, hvor de sammen med mormor og morfar skulle se Gummi Tarzan, havde A og jeg lidt over en time til at være alene. Og av, hvor gjorde det godt. 

A har længe arbejdet hjemmefra og jeg har været ledig/sygemeldt over en længere periode, så vi har været vant til se rigtig meget til hinanden i dagligdagen. Men nu hvor A er blevet unistudierende og er igang med tilbygningen, er disse små pauser med voksentid sjælendt, men kærkomment <3 

Så vi kørte ind til Nelles Coffee & Wine, vores favorit kaffebar i Odense og bestilte to store latte og en dele-lemonade og her sad vi så i en halv time og kiggede i bøger om tatoveringer og kunst, kyssede lidt på hinanden og holdt i hånden, inden vi hentede sushi og mødtes med mine forældre hjemme hos os. Jeg er vild med voksentid!


I dag er det søndag, hurra! Og det betyder serie, sofa og afslapning for mit og E’s vedkommende, mens N leger med en veninde og A og venindens far river tag ned. Fin fordeling, synes jeg 😉

Klem, Sofie

At have alenetid med sine børn – hver for sig. Og en update på preggosituationen. 

Jeg skal den ondelyneme lige love for, at der gik blogtørke i den. Jeg har haft “travlt” med at have lidt for mange plukkeveer, bækkensmerter og ligge på min sofa, mens jeg har indtaget alt for mange fastelavnsboller. 

Men i foregårs besluttede jeg mig for, at huske på at jeg lige nu har tiden til at prioritere mine børn – hver for sig. Jeg glemmer det lidt for ofte. Når jeg kun har dem en uge ad gangen, så glemmer jeg simpelthen at have alenetid med dem hver for sig. 

Så da klokken slog 14 kørte jeg den sorte stationcar ind på skolens parkeringsplads, hentede min førstefødte og inviterede ham med på date. 


Og her sad vi så i halvanden time og sludrede om alt fra pirater, til tyveknægte og hvor penge egentligt kommer fra. Alt imens vi indtog cola, varm kakao og en lun bolle med smør, inden vi hentede lillebror i børnehave. 

Efter N er startet i skole har jeg ikke den samme mulighed for at holde ham hjemme, som jeg har med E, så de her eftermiddagsdates er essentielle. 

Næste gang er det E’s tur til at holde fri med mig og jeg glæder mig allerede <3

Og så til en hurtig update på preggofronten; jeg er nu gået ind i uge 34 og der er “kun” 7 uger til lillesøster ankommer. Ja, egentligt er 7 uger jo ikke meget, men jeg er så hamrende træt af at være gravid at det står mig langt ud af halsen!! Jeg får onde plukkeveer af ingenting, mit bækken er et smertehelved uden lige, min iskiasnerve sidder i klemme konstant, så jeg ligner en tyk pingvin når jeg går, jeg popper syreneutraliserende tabletter flere gange dagligt for at fjerne halsbrand, jeg bliver forpustet af ingenting og jeg synes selv at jeg er verdens kedeligste mor og kæreste (og det synes de helt sikkert også ;)). Ja, jeg brokker mig og sådan er det bare! På den gode side er det så livsbekræftende når der kommer cirkelspark fra den lille madame, men de næste 7 uger må for min skyld altså gerne gå hurtigt 😉 

Lige nu har jeg pregzilla-agtigt “beordret” min mand til at lave kaffe til mig inden han går igang med at projekt tilbygning (vi fik i går at vide, at byggetilladelsen er godkendt, hurra!) og så skal N til børnefødselsdag på Sydfyn. 

Hav den dejligste weekend 😊

Klem, Sofie 

Preggo status – uge 29

Onsdag morgen. Klokken er 07.38. Alle mand er sendt ud af døren og jeg sidder med en latte (som allerede er dagens anden kop kaffe) i sofaen med natbukser, rodet knold og Girls på skærmen. Om 22 minutter har jeg været vågen i 4 timer. Det er sket godt og vel i en 8-10 dage og gør, at jeg ikke kan holde mig vågen til længere end 20.30 om aftenen. Jeg lider åbentbart af søvnløshed her sidst i graviditeten, og jeg er ærlig talt ved at være godt træt af det. Held i uheld, at jeg går hjemme i øjeblikket må man så sige. Udover søvnløshed kan jeg tilføje til listen:

  • At jeg ikke kan ligge på siden og sove særlig længe ad gangen. Og når jeg skal vende mig, giver det et højlydt knæk i bækkenet, og jeg må lige holde vejret for at være sikker på, at jeg ikke er knækket midt over.
  • At jeg er nødt til at knibe ekstra meget sammen i underlivet i øjeblikket, så jeg ikke tisser bare en lille bitte smule når jeg nyser. Eller hoster. Eller griner.
  • At jeg (allerede?) vralter når jeg går. Og det ser bare fedt ud og får mig slet ikke til at ligne en pingvin.

I mandags var vi til vægtscanning, og lillesøster er skønnet til at veje 1250 gram, hvilket kun er 6% under gennemsnitsvægten.

I dag havde jeg egentligt planlagt at ringe til en veninde og spørge om hun vil ses, ordne vasketøj og rydde op, men jeg tror at det ender med en lang lur og får højst sandsynligt først tøj på, når jeg skal hente drengene.

Klem, Sofie

Hun kommer jo snart

Lige en lille update (har faktisk ikke været så god til at updatere på lillepigen) på hvordan det går med redebyggeriet herhjemme. Jeg er nu 28+0, altså i uge 29, og jeg kan slet ikke vente til hun kommer om 12 uger. Puha da! Jeg har allerede gjort lidt klart til hende og er stort set bare en stor vente-Bente i øjeblikket!

Nu er der nok nogle der korser sig, fordi jeg både har lagt lagen og dynebetræk på 😉 men jeg er altså ikke overtroisk (lige med det). Med N, den første, lagde jeg det ikke på før vi kom hjem fra sygehuset. Men med E gjorde jeg, og han lever altså i bedste velgående 😉

Kasserne er nogle gamle nogle fra Netto, den lille bambi fik jeg af Rikke fra bloggen Paperback Castels da jeg fødte E (hun har købt den i en lille butik inde i Odense jeg ikke kan huske hvad hedder). Sengen er en gammel arvesag, men vidst nok fra Babysam, dynebetrækket er fra Filibabba

Min mor faldt over denne smukke og lækre babynest fra Babydan og jeg er helt vild med den. Den er lidt tykkere og højere i siderne end de andre babynests jeg har set, og så kan man tilkøbe bund og hanke til den, som jeg måske tror vi gør.

Ammepudebetrækket har den kommende farmor, min svigermor, syet på en gammel ammepude som trængte til en seriøs udskiftning. Betrækket har jeg købt i IKEA og jeg har også købt så den drengede sengerand kan matche.

Vi har haft en (faktisk ret grim) puslepude til E,  så da jeg så de fine pusleovertræk fra Liewood var jeg solgt! Og uroen fra Camcam er da også bare for fin til ikke at eje 😉

Klem fra Sofie

Film jeg gerne vil se i 2017

2017 er godt igang, og det er biografåret også. Jeg elsker at være i biografen. Hele oplevelsen; at synke ned i de bløde biografsæder i mørket med en pose slik, popcorn, sodavand alt imens jeg holder i hånd med min kæreste eller er omringet af gode veninder, mens jeg suger filmoplevelsen til mig, som altid er dét bedre på et biograflærred – det er altså lige mig.

Nedenfor har jeg samlet et par af de film jeg gerne vil se i biografen den kommende tid.
Hvad glæder I jer mest til at se, og er der nogle i kan tilføje til samlingen?

Nocturnal Animals (Natdyr)
Et drama/thriller om den succesrige, men ulykkelige kunstgalleriejer Susan Morrow, som modtager en roman skrevet af den mand hun forlod 20 år forinden. Bogen, som muligvis er selvbiografisk, er en voldsom fortælling om en brutal handling, der fører til nådesløs hævn.

Filmen har blandt andet smukke Amy Adams og Jake Gyllenhaal i hovedrollerne – og så er den instrueret af Tom Ford.

Præmiere 5. januar

Paterson
Et drama/komedie om buschaufføren, der udfører det samme arbejde hver eneste dag – står op, går på arbejde, køre samme rute med bussen, skriver digte, lufter hund og drikker en øl på den samme bar. Hans kone, derimod, er altid på jagt efter noget nyt.

Præmiere 5. januar

Fifty Shades Darker
Anastasia Steele (Dakota Johnson) og  den fascinerende og mystiske mangemillionær Christian Grey (Jamie Dornan) er tilbage på skærmen! Christian vil have Anastasia tilbage, men Anastasia forlanger en ny aftale – uden hemmeligheder, regler eller afstrafninger. Der er dog personer fra Christians fortid, som truer deres fremtid.

Forsalg 19. januar, filmen kommer i biografen i februar.

Collateral Beauty (Skønheden i alting)

En succesrig reklamechef trækker sig tibage fra livet og venner, efter sin datters tragiske død. Han begynder at skrive breve for at finde svar, men henvendelserne har nogle uortodokse modtagere.

Denne smukke film (som er spækket med fantastiske skuespillere!) er jeg NØDT til at hive A med ind at se – og det er snarest! Jeg forudser en ægte tårepresser fra mit vedkommende, så jeg tror jeg tager en pakke kleenex med i lommen.

Filmen er aktuel i biografen lige nu, og har sidste spilledato 11. januar, så se at komme afsted med jer!

Klem fra Sofie <3

Følg gerne bloggen:

Via Facebook

Via Instagram

Derfor skal du drikke citronvand

Jeg elsker citroner! Og jeg er i særdeleshed glad for at komme citron i mit vand. Det er bare sjovere at drikke vand når det har smag, og så er det et sundheds boost uden lige!

Så i dag skal det altså handle lidt om alle de gode fordele ved at komme en masse af de sure, gule frugter i dit vand:

img_6714

img_6716

  1. Hvis du drikker et glas kogt vand med citron som det første om morgenen (inden kaffe og deslige), hjælper du din krop med at udskille affaldsstoffer fra natten. Naturlig og billig detox! Citronvand efter et måltid hjælper også med at sænke de giftstoffer som bliver ophobet.
  2. Din fordøjelse bliver bedre, hvis du drikker saft fra en citron – især efter indtagelse af fed mad (apropos jul ;))
  3. Citroner er spækket med c-vitaminer som er lækkerier for dit immunforsvar.
  4. Du får en pænere hud! Ligesom c-vitaminer er citroner også rige på antioxidanter og har en anti-aging effekt. Antioxidanter er med til at stoppe for nedbrydningen af kollagen fibre i huden, som giver huden styrke, struktur og smidighed. Husk dog, at kommer du frugtsyre direkte på huden er det ekstra vigtigt at bruge solcreme når du går ud om dagen (også her i Danmark.)
  5. Jeg ked af kvalme og opkast de første fire måneder af min graviditet, men min veninde anbefalede mig at drikke et glas isvand med presset citronsaft og masser af citronskiver og halleluja hvor det hjælper!
  6. Citronsyre stabiliserer blodsukkeret.
  7. Citronsaft om morgenen er også guf for din mundhygiejne og giver dig frisk ånde, så du er kysseklar fra morgenstunden. MEN! Citronsyre er knap så godt for emaljen på tænderne, så hold lige igen (ca 30 minutter) med at børste tænder, så syren ikke bliver masseret ind i tænderne. 

img_6718

img_6719

Klem fra Sofie <3

Du søde december

Jeg eeeeelsker december! Næsten ligeså meget som jeg elsker juni – og det siger meget. Denne december synes jeg er helt speciel, da jeg jo bærer rundt på en lille madame inde i maven <3

23 + 0 blev dette billede taget. Lige inden vi satte snuden mod julefrokost hos A’s mormor.

Den her bandit er blevet syv år den syvende december. Jeg synes det var en hård en i år, for det var første gang, han ikke er vågnet op i samme hus som mig på hans fødselsdag. Men vi fødselsdagshyggede hos hans far med aftensmad og gaver, og så er alt jo alligevel godt <3

Jeg kan nok ikke sige mig fra for at være enormt pasta glad. Jeg var derfor nødt til at prøve den forholdsvis nyåbnede Marcellos pastaret med kylling, rosmarin, chili og fløde (den er ikke stærk, selvom der er chili i) og det smagte ganske fortrinligt. Følg i øvrigt med på deres Facebook hvor de kommer med gode tilbud!

Der er ingen tvivl om, at vi har en ægte puttehund. Vores chihuahua Leika eeeelsker at være i centrum og vil helst ligge ovenpå en af os (eller begge!) hele tiden 😉

Jeg bliver konstant stolt over ham her (og hans lillebror, ej at forglemme), og når han åbenlyst viser hans glæde ved at fotografere, så håber jeg, at det er noget han vil blive ved med <3

I dag er jeg hjemme med en feberramt E, som egentligt skulle have en ven med hjem fra børnehaven. Faktisk skulle de have leget sammen i fredags hvor vennen var syg, så det er ret synd at vi også måtte aflyse i dag. Så vi hygger i sofaen med iPad, film, masser af kram og hyggemad.

Klem, Sofie

(Næsten) et år siden

Godmorgen og glædelig 14. december! 10 dage til jul, det var dog utroligt som dagene suser forbi!

Jeg sidder pt og indtager min morgenmad, efter at have afleveret drengene i hhv. skole og børnehave. A sover stadig, så jeg kunne lige få noget arbejde for min mor lagt ind. Men mens jeg sad og ledte efter et billede jeg havde taget for hende, faldt jeg over nogle billeder som (næsten) blev taget for et år siden. Og dem tænkte jeg, at jeg ville dele med jer.

img_6166

img_6171

img_6210

Et af de klart pænere billede af mig – not 😉

img_6249

img_6257

Selvom vi kun var os to til nytår, gik vi altså ikke ned på mulige drinks vi kunne mixe!

img_6258

img_6261

img_6267

Juleaften holdt vi sidste år hos mine forældre. Men i år, skal jeg holde med A’s familie og altså første år uden mine drenge – VRÆL! Men det skal nok gå, for de skal hjem og hygge med deres far, farmor, farfar, faster, onkler, fætter og kusine, og vi får glæden af dem d. 23 samt d. 26 <3

Nytårsaften har vi også drengene, og planen var oprindeligt tapas (ligesom sidste år) med en veninde og hendes to børn. Senere har endnu en veninde, hendes kæreste og to børn også tilsluttet sig vores selskab, så vi får os alligevel en lidt større nytårsfest end planlagt – det skal nok blive hyggeligt, og jeg lover at dele billeder 🙂

I dag skal primært bestå af arbejde for min mor, en tur til min venindes salon, hvor det desværre kun er A der skal klippes, og så regner jeg med at få ordnet lidt flere julegaveindkøb.

Klem, Sofie

 

Om et frieri.

 

Processed with VSCO with f2 preset

I said yes! På Maldiverne. Så bliver det saftsuseme ikke bedre.

Da A og jeg var på Maldiverne i sommers, skete der jo noget intet mindre end ret fantastisk. Og faktisk havde jeg endda vores baby i maven da det skete, men det vidste vi ikke noget om.

Jeg havde inden vores ferie drillet ham lidt med, at jeg ville gætte hvor han ville fri til mig henne (uden faktisk at vide om han egentligt ville fri) – og da jeg gættede på Maldiverne sagde han ‘nå, så bliver det jo så ikke der.’ Og så grinte vi og glemte alt om det. Men i flyet på vej derned, kom jeg da i tanke om, at det da havde været sådan temmelig pladderromantisk, hvis han nu faktisk gjorde det dernede – men det havde jeg jo ødelagt med min gætteleg. Og uden at vide det, havde A faktisk en ring til mig, i sin håndbagage! Rimelig modigt, eftersom jeg er sådan en der aldrig kan finde nogetr og går igennem samtlige rum i alle tasker. Men jeg fandt den ikke, og jeg anede ikke mistanke.

20160720_132708

En dag, efter vi havde spist frokost, mødte dette syn os. Vi gik faktisk begge ud og kiggede om det var den rigtige bungalow vi var trådt ind i… Min kommentar var ‘eeeeej, er det dig?’ A’s kommentar var ‘Øh, det er ikke mig det der – fandme nederen hvis der rent faktisk var nogen der ville fri, men ikke havde sat det her op!’ Vi grinte af det og highfivede over den gratis champagne vi nu havde fået 😉

20160723_184131

Den 23 juli, 5 dage efter vi var ankommet til paradis-øen, aftalte vi med de venner vi havde fået dernede, at vi skulle lege dress-up og drikke drinks på en af øens barer.
Aftalen var, at vi spiste hver for sig kl. 19 og mødtes på Beach bar kl. 20. Kl. 19.45 begynder A at skynde på mig (hallå, jeg spiser!) og sige at nu skal vi altså derud! Det undrede mig lidt, for det plejer absolut ikke være ham der skynder på den anden i det her forhold 😉 men jeg tænkte ikke videre over det, skovlede det sidste mad indenbords og så satte vi ellers kurs med Beach bar. 

Da vi kommer derud kan jeg egentligt ikke helt forstå hvorfor vi ikke bare følges med de andre derud – og hvorfor vi er der 10 minutter før tid. Men A mener, at vi altså lige skal ud på spidsen af øen,  det kan vi da godt lige nå.

Nu vil jeg lige pointere, at på Maldiverne i juli måned kl. 20, der er det altså HELT mørkt. Som i sort. Og ude på den her føromtalte spids, der er der altså ikke noget lys. Overhovedet. Hvorfor i hele hule helvede skal vi derud nu? Vi kan jo ikke se noget?

Nå, A får mig overtalt og vi begynder at gå derud. Pludselig kan jeg se nogle lys. ‘Ej, vi går altså ikke derud, der er nogen der skal have en romantisk middag derude, og vi skal mødes med de andre om 4 minutter!’ siger jeg. Men A vil have vi går videre. Jeg begynder at blive lidt irriteret på ham, for jeg gider altså ikke komme og ødelægge andres middag – A begynder også at blive lidt irritereret på mig, fordi jeg ikke bare følger med. Til sidst må han erkende, at det er ham der har arrangeret det – men det tror jeg selvfølgelig slet ikke på! Ikke før han hiver champagnen ud af tasken og spørger hvorfor han så har den her med … Tror jeg på ham nu? Næh… Jeg spørger da bare hvorfor han dog har taget den med, det var da spild af champagne når vi faktisk kommer for sent til vores aftale og derfor er nødt til at bælde den i bælg ravende mørke?! (Jeg krummer lidt tæer over mig selv over det her, det er da typisk, kunne jeg ikke bare være gået med? ;))

img_6491

Da A endelig får mig tæt nok på, kommer en af øens medarbejdere hen til ham og spørger om vi er ‘room 329’. Dér tror jeg på ham og bliver noget overrasket over, at han har gjort det her. Men jeg har absolut ikke frieri-tanker i hovedet – det havde jeg jo ødelagt 😉

Og ja – det ligner en tissemand, de lys der. Romantisk, ikke? Nå, men så hør da lige her! Jeg skulle nemlig lige pludselig tisse, det er klart. Og der er altså ikke noget toilet lige der. Til gengæld er der masser af kæmpe krabber, og dem er jeg altså ikke helt nede med. Så midt i romantisk champagnedrikning og stjernekigning, sætter jeg mig på hug i sandet, mens jeg sidder og klapper krabberne væk OG har bedt A lyse med sin telefon, så jeg kan se krabberne … Ej, men Jesus Kristus, havde jeg vidst han 2 minutter efter ville falde på knæ (da jeg altså sad i min stol igen, ikke mens jeg tissede) og spørge om jeg ville gifte mig med ham, så havde jeg sgu nok holdt mig…

Men romantisk var det gudhjælpemig, til trods for førnævnte irritation og tisseepisode. Og  selvom jeg havde hænderne for øjnene og derfor ikke så han tog ringen op og lommen, og han kunne faktisk heller ikke høre mit ja, for da havde jeg flyttet hænderne foran min mund, så var det hele bare så perfekt <3

De her fire var de fantastiske mennesker vi egentligt skulle mødes med – og de to smukke piger på højre side havde hjulpet med at arrangere hele molevitten. Nøj, mit hjerte smeltede da vi ankom til Beach bar og så dem! <3 

Når man lige er blevet friet til og ens kommende mand overrasker med alkohol i en kokosnød; det er da lykke!

20160724_092858

De samme søde piger som havde arrangeret det, sad også klar med en gave til os (fandme godt jeg ikke sagde nej, hva? ;)) – det er noget af det mest personlige jeg nogensinde har fået, og jeg er SÅ glad for det <3

20160724_153726

Processed with VSCO with m3 preset